Hugh Grant

Incident report:
Navn: Hugh Grant
Sted: Los Angeles, Californien
Dato: 27. juni 1995
Sigtet for: Utugtig/uanstændig adfærd

På en rutinemæssig patruljering omkring kl. 1.30 om natten, observerede betjentene Teri Butterworth og Ernest Caldera fra Los Angeles Police Department en ældre model BMW, der holdt parkeret foran en ung kvinde. Efter et par minutters samtale steg kvinden ind i bilen. Bilen svingede ind på en sidegade, parkerede igen, og indenfor få minutter blev begge personer i bilen anholdt for uanstændig adfærd.

Hvis der faldt dom i denne mindre lovovertrædelse, kunne de begge se frem til bøder på 1000 dollars og op til ét års fængselsstraf. Personerne i vognen var den engelskfødte filmskuespiller Hugh Grant og Diane Marie Brown fra Los Angeles. Efter sin løsladelse fra fængslet, kom Hugh Grant med en offentlig udtalelse hvori han sagde, at han "havde gjort noget der var fuldstændig sindsygt" og at "jeg har såret personer jeg elsker og sat folk jeg arbejder sammen med i forlegenhed."

Han fløj til London for at forklare hændelsen til sin kæreste, supermodellen Elizabeth Hurley. Frk. Brown blev yderligere tiltalt for overtrædelse af hendes prøveløsladelsesrestriktioner, der stammer fra to tidligere domme for prostitution. Aviser udbasunerede Hr. Grants ubetænksomhed med kæmpeoverskrifter som f.eks. "Blue Hugh", "Hughs Sorry Now," og "Hugh-Miliated!" Fotografer flokkedes omkring porten til Hugh Grants og Elisabeth Hurleys stenhus nær Bath i England, mens han og hans elskede indtog et anspændt måltid mad i baghaven. "Divine Brown" solgte efter sigende sin historie til et sensationsblad fra London for 160.000 dollars.

Grant rejste tilbage til USA for at overholde sine promotion-forpligtelser i forbindelse med hans kommende nye film "Ni Måneder." Det var med rekordhøje seertal at Hugh Grant dukkede op i et TV-talkshow kort efter hændelsen, og dette var utvivlsomt med at bane vejen for Ni Måneder's kæmpemæssige økonomiske succes i biograferne. I retten modsatte Grant sig intet. Han undskyldte og havde efter sigende lagt hele situationen i rettens hænder. Han blev idømt en bøde på 1180 dollars, to års betinget fængsel samt beordret til at modtage AIDS undervisning.

Frk. Brown erkendte sig i retten uskyldig, med argumentationen at hun var blevet anholdt før nogen forbrydelse havde fundet sted. Folkets advokat William Sterling udtalte, at han ville søge at få ikendt Brown den maksimale 18 måneders fængselsstraf. Udfaldet af Browns sag var endnu ikke blevet afgjort i skrivende stund. På trods af alt, er hun nu gået i gang med en ny karriere som skuespillerinde.