|
|
|

![]()
Jim Morrison
![]()
Incident report:
Navn: Jim Morrison
Sted: New Haven, Connecticut
Dato: 9. december 1967
Sigtet for: Uroligheder; modsættelse af anholdelse; blufærdighedskrænkelse.
Det var Jim Morrisons 24 års fødselsdag. Hans band, The Doors, spillede i Troy ved New Yorks Rensselaer Polytechnic Institute. Publikummet var mildest talt ikke begejstrede for disse Don Juan-agtige nybegyndere fra Californien.
![]()
Bandet var på tourne for at promote deres to nye indspilninger som var blevet udgivet tidligere på året, og publikumet i Troy var ikke specielt interesseret i et ekstranummer. Skuffede og nedslåede masede bandet sig sammen i en limousine og kørte den fire timer lange tur til New Haven, Connecticut. Rygterne om The Doors' forkærlighed for uroligheder, og den lystfulde interesse fra deres kvindelige fans, fik politiet til at gøre alt hvad de kunne for at holde bandet på så lang afstand fra befolkningen som muligt.
![]()
Under et rutinetjek før koncerten i New Haven, fandt en politibetjente et par optaget med kærlige aktiviteter i en brusekabine. Da han bad parret forlade stedet, blev manden, som var Jim Morrison, aggressiv. Skænderiet endte med at betjenten sprayede tåregas mod den unge mand. Skrigende i smerte, løb Morrison ind i omklædningsrummet. Politiet var lige bag efter ham. Da betjentene kom ind i omklædningsrummet blev de mødt af bandets manager, Bill Siddons, der bønfaldt dem om ikke at tage sangeren med. Politiet bøjede sig og inden længe havde Jim Morrison kommet sig, og var på scenen med The Doors, hvor de blev modtaget af et entusiastisk publikum. The Doors henrykkede publikum med en legendarisk koncert. Under fremførelsen af deres sang, "Back Door Man," aftenens sidste nummer, begyndte Morrison at fortælle publikum om hvad der var sket ude bagved, med en hånende Sydstats-accent. Mens han talte begyndte publikum at blive højrøstede og rastløse. Da han afsluttede historien begyndte han at skrige, "Hele verden hader mig, hele verden hader mig!" Han fortsatte herefter med sangen, som om han aldrig var stoppet.
![]()
Politiet tændte lysene i auditoriet, stormede scenen og anholdte Jim Morrison. Bandet holdt inde med at spille og Morrison blev slæbt af scenen. Politiet informerede publikum om at koncerten var slut. I frygt for optøjer begyndte politiet at anholde forskellige blandt publikum. Mange af de anholdte var journalister. På stationen i Court Street blev Morrison sigtet for "brud på freden, modsættelse af anholdelse, og blufærdighedskrænkelse," og blev senere løsladt på en 1500 dollar kaution. Få uger senere blev de fleste af sigtelserne frafaldt. Morrison blev idømt en bøde på 25 dollars for brud på freden, men de offentlige anklagere besluttede ikke at gøre videre ved de to andre sigtelser.


|
|

|